Mine produkter
Hjælp

Afskaffelsen af store bededag implementeres i Visma Løn

af CharlotteS (Opdateret ‎28-11-2023 08:48 af Nicholas Tullin VISMA )

Folketinget vedtog tidligere i år, at store bededag skal afskaffes som helligdag. Når loven officielt træder i kraft fra den 1. januar 2024, vil ændringen selvfølgelig være implementeret i lønsystemet.

 

Du behøver derfor ikke at foretage dig noget foreløbigt, da eventuelle tilpasninger først skal ske til årsskiftet. Vi holder dig opdateret her på Visma Community, når det er tid til at gøre noget aktivt.

Sådan bliver medarbejderne påvirket af store bededags afskaffelse 

Store bededag vil fra det nye år være en almindelig (ekstra) arbejdsdag med de løn- og ansættelsesvilkår, som ellers gælder på almindelige arbejdsdage. 

 

Medarbejderne skal kompenseres via løntillæg

Medarbejdere, der før afskaffelsen havde en fast fridag på den tidligere store bededag, skal kompenseres for et beløb svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag via et løntillæg.

 

  • Timelønnede:
    Timelønnede skal have deres almindelige timeløn for de timer, de arbejder på den arbejdsdag, der tidligere ville have været store bededag. Afskaffelsen af store bededag påvirker ikke timelønnedes søgnehelligdagsopsparing, selvom der bliver en helligdag mindre pr. år. Det betyder, at den procentsats, der indbetales i dag (typisk 4 pct.), fortsætter.

  • Månedslønnede:
    For månedslønnede medarbejdere betyder afskaffelsen, at de fremover skal arbejde på den tidligere store bededag - og dermed får de en fridag mindre. Månedslønnede skal modtage deres sædvanlige faste løn, men de skal få kompensation for den øgede arbejdstid med et løntillæg. Løntillægget svarer til værdien af en almindelig arbejdsdag og er fastsat til 0,45 pct. af medarbejderens faste løn inkl. arbejdsgiverpension.

 

Sådan kan løntillægget udbetales

  1. I kan vælge at udbetale løntillægget to gange årligt med lønnen for maj og august måned. Løntillægget kan enten udbetales sammen med lønnen eller som en integreret del af lønnen eller ferietillægget.

  2. I kan også vælge at udbetale løntillægget løbende med den faste løn hver måned.


Ønsker du, at vi står for opsætningen?

Vi kan godt lave opsætningen for jer. Gå ind på vores webshop og bestil en opsætning af løntillæg lige her

Pris: 1995,-

Hold dig opdateret om nyt på Visma Community

Som tidligere beskrevet, vil den nye lov om afskaffelse af store bededag blive implementeret i lønsystemet. Vi deler løbende informationer med dig her på Visma Community, hvor det også vil blive muligt at tilmelde sig et webinar afholdt i november, så du bliver klar til at håndtere ændringerne ved årsskiftet. 

 

Ønsker du at blive klædt endnu grundigere på, kan du deltage på vores årsmøder, hvor både regler og løsning vedrørende kompensation for store bededag bliver gennemgået. Læs mere om Årsmøderne 2023 her >

10 Kommentarer
H_Vibjerg
CONTRIBUTOR **
af H_Vibjerg

Hej Visma 

Jeg skal køre månedsløn den 6. december og deri er der også forudlønnede. I bliver forhåbentlig klar med løsningen inden da.

Det gælder også nye satser der skal implementeres og gælde fra 1. januar 2024.

af Anja Bogaerdt

Hej Heidi

 

Løsningen forventes at blive releaset midt i november måned, så virksomheder med forudløn også kan nå at få opsætningen på plads inden lønkørsel for januar 🙂

 

Mvh.

Anja Bogaerdt

Tine Astrup
CONTRIBUTOR **
af Tine Astrup

Hej Visma,

Jeg synes at have hørt at der også er mulighed for at lave nye kontrakter til alle medarbejdere med en tilføjelse is til med dette. "Din bruttoløn er inklusiv St. Bededagstillæg på 0,45%" - er det korrekt?

Vh. Tine

af Anja Bogaerdt

Hej Tine

 

De muligheder vi beskriver i artiklen, er de to løsninger vi systemmæssigt understøtter til håndtering af udbetaling af kompensationstillæg for St. bededag.

Men der kan sagtens være andre muligheder, som f.eks. at man selv manuelt beregner et tillæg og udbetaler, eller som du skriver, at lave nye ansættelseskontrakter til alle medarbejdere. Det sidste forudsætter selvfølgelig at der samtidig sker en lønstigning fra den 1. januar 2024.

 

Mvh.

Anja Bogaerdt

Tine Astrup
CONTRIBUTOR **
af Tine Astrup

Mange tak for svar - det giver mening ;).

Jeg undersøger resten med DI.

 

Vh. Tine

Susanne123
CHAMPION ***
af Susanne123

Jeg forstå kompensationen som 0,45% af alle fast påregnelige løndele.

I vores tilfælde vil det f.eks. være månedsløn, diverse tillæg, fritvalg og firmapension.

 

Men modsat synes jeg også at der er blevet sagt at kompensationen er feriepenge berettiget og dermed beregnes også fritvalg af beløbet.

Jeg håber lidt det er noget jeg har misforstået, for det er svært at beregne kompensation af et beløb som er variabelt, og ændre sig via kompensationen (excel kalder det cirkulære referencer).

F.eks.

Løn 1000 kr. + 0,45% kompensation = 1004,5 kr

Fritvalg af løn (5%) = 50

Så skal beregnes kompensation af fritvalg --> 0,225, som nu skal lægges oven i grundlaget på frivalg som udløser yderligere kompensation osv. osv.

 

I nævner endvidere at kompensationen ikke er pensionsberettiget, men hvordan kan det så nogensinde være en løsning at lægge 0,45% i månedslønnen, for den er jo netop fritvalg og pensionsberettiget?

 

Måske kommer der mange flere svar efterhånden, men jeg finder beregningsgrundlaget meget forvirrende.

Helle Toft
CONTRIBUTOR ***
af Helle Toft

Hej Susanne.

Jeg forstår det sådan her (er i tvivl om jeg tager fejl) Hvis du opsætter en ny lønart, der skal styre kompensationen på 0,45% er det vigtigt, at de lønarter der styrer fritvalg og feriepenge tager den nye lønart med i beregningen, så bliver de automatisk 0,45% højere. 

Jeg er enig med dig i, at hvis du lægger kompensationen direkte på månedslønnen, vil der blive beregnet pension af beløbet også. Vi vælger denne løsning. Det vil koste os 18 kr pr måned for en medarbejder med en månedsløn på 50.000. 

Susanne123
CHAMPION ***
af Susanne123

Hej @Helle Toft 

Tak for svar 🙂

Har i fritvalgskonto?

Vores plan er at alle nye medarbejdere der ansættes efter 1/1-2024 får det i månedslønnen, men de nuværende ansatte får det på egen linje.

 

Jeg har bare problemer med at forstå grundlaget for beregningen af de 0,45 %, og selve beregningen hvis de skal stå på sin egen linje.

 

Ved en ny kontrakt, kan jeg specificere en grundløn + kompensationstillæg (af de løndele som det skal beregnes af, hvis det ikke kun er grundlønnen) = månedsløn , med deraf beregnet fritvalg + pension

 

Så jeg håber fortsat på lidt ekstra uddybning fra Visma 🙃

af Anja Bogaerdt

Hej Susanne

 

Grundlaget for beregning af st. bededag er månedsløn og øvrige faste ferieberettigede lønarter inkl. arbejdsgiver pension, men ekskl. personalegoder.

 

Ved det at tillægget er ferieberettiget og at Fritvalgskonto beregnes som en procent af den ferieberettigede løn, så vil der blive beregnet fritvalgskonto og feriepenge af tillægget.

 

Mvh.

Anja Bogaerdt

Susanne123
CHAMPION ***
af Susanne123 (Opdateret ‎22-11-2023 12:53 af Susanne123 )

Hej @Anja Bogaerdt 

 

Tak, kodeordet var selvfølgelig faste ferieberettigede lønarter.

Det giver mening, tak for svaret 😊

Du mangler at tilføje dine favoritområder. Dem kan du let tilføje ved at trykke på knappen "Administrer Mine områder" herunder.