Opdater adresser via CPR-registret
Navn og adresseoplysninger hentes fra CPR-registret
Når du opretter en ny medarbejder henter Visma Løn Finans automatisk navn og adresse fra CPR-registret, men hvis medarbejderen efterfølgende skifter adresse bliver det ikke opdateret.
Adresseoplysninger kan opdateres ved at skrive medarbejderens CPR-nummer oveni det eksisterende nummer, eller ved at indlæse en decentral fil i Visma Løn Finans, så der opdateres fra CPR-registret.
Dette værktøj er en hjælp til at opdatere medarbejdernes adresser på en nem måde ved at indlæse og opdatere alle medarbejderes adresseoplysninger på én gang.
Sådan bruger du værktøjet
Download filen HentNavnAdresseHosCPR
Hent rapporten Medarbejderstamkort fra Visma Løn Finans
Gem rapporten i samme mappe som den downloadede fil
Åben filen 'HentNavnAdresseHosCPR'
Klik på Indlæs Medarbejder Stamkort
Klik på Dan indlæsningsfil
Sådan indlæses filen i Visma Løn Finans
Klik på ’Lønadministration / Overførsel / Decentral registrering’
Indlæs filen, klik på ’Indlæs’
Find filen, klik på ’OK’
Herefter startes et job, som vises under ’Vis job’. Når jobbet er sluttet, klik på ’Hent aktuel’
Klik herefter på ’Åbn’
Dobbeltklik på filen, der vises og herefter klik på ’Åbn’
På skærmen vises ’Kvittering for decentral registrering’. Rapporten viser, hvor mange linjer, der er henholdsvis ’Modtaget’, ’Indlæst’ og ’Afvist’.
Hvis navn og adresse ikke kan hentes fra CPR-registret f.eks. pga. beskyttet adresse, vil der vises en advis på kvitteringslisten.
Medarbejdere der er fratrådt vil ikke blive opdateret, men medarbejdere med en fremtidig fratrædelsesdato vil blive opdateret ligesom de øvrige ansatte.
Indlæsning af filen vil ikke aktivere efterregulering på medarbejderne.
Vedlagte PDF vejledning kan printes.
... View more