Loven om afskaffelse af store bededag er trådt i kraft. Fremover skal medarbejdere, der før havde en fast fridag på helligdagen, kompenseres via et løntillæg. Løsningen for løntillægget er implementeret i Visma Løn Finans - men opsætningen skal tilpasses alt efter din virksomheds behov og ønsker.
Det er vigtigt, at I aktivt tager stilling til, hvordan I ønsker at benytte vores løsning og dermed tilpasse opsætningen i Visma Løn Finans.
Lovens mange fortolkninger
Afskaffelsen af store bededag har skabt stor forvirring - ikke kun på de danske lønkontorer. Fortolkningen af den nye lovgivning er meget forskellig, alt efter hvem man spørger. De samme spørgsmål får ikke de samme svar hos forskellige advokat- og revisionsfirmaer eller fagorganisationer.
Grunden til de mange forskellige fortolkninger af den nye lovgivning skal findes i lovteksten. Loven er kortfattet, og det fører til uklarheder og spørgsmål, når de nye regler bliver omsat til praksis. Langt fra alle spørgsmål har været mulige at besvare ud fra den korte lovtekst og de bemærkninger, der følger med den - og derudover har Beskæftigelsesministeriet endnu ikke udgivet vejledninger, der kan bistå i fortolkningen af loven.
Tag stilling til jeres opsætning!
I Visma Enterprise har vi, med rådgivning fra egne og eksterne jurister samt informationsmateriale fra fagorganisationer, omsat lovændringen til praksis og udarbejdet en standardløsning i Visma Løn Finans. Vi har taget udgangspunkt i lovteksten og de tilhørende bemærkninger og sammenholdt disse med vores interne og eksterne rådgivning.
Løsningen i Visma Løn Finans er fleksibel i den forstand, at vi tilbyder en bred løsning - med mulighed for tilpasning. Netop muligheden for tilpasning er vigtig, så løsningen kan tilgodese flest mulige virksomheder, da krav og beslutninger omkring store bededag vil variere fra virksomhed til virksomhed. Se løsningen i Visma Løn Finans og beregningsgrundlaget her >
Det er derfor vigtigt, I forholder jer nøje til jeres opsætning i Visma Løn Finans og sikrer, at den lever op til lovgivning, overenskomster og lokalaftaler, der er relevante for jer.
Når I har taget stilling til hvordan, opsætningen i lønsystemet skal tilpasses, hjælper vi gerne med den praktiske del af opsætningen i Visma Løn Finans, hvis I har behov for det. Bestil opsætning her >
Vi holder jer opdaterede
Det er muligt, at der, i takt med at de danske virksomheder implementerer de nye lovkrav, kan komme præciseringer eller nye officielle udmeldinger fra regeringen. Skulle der ske store ændringer i håndteringen af store bededag, holder vi jer opdaterede.
... View more